fredag den 21. august 2009

Burka - agurk.

Burkaforbud, Burkaudvalg! Alt dette palaver om dette - ret beset - relativt ligegyldige emne, fik mig til at tænke på organisationsteoretikeren Parkinson.

Han udviklede en række små teorier om, hvordan administration kan løbe af sporet. Den jeg kom til at tænke på hedder "Cykelskur-teorien". Den går i korthed ud på, at man sætter en flok ukvalificerede personer til at udføre et større byggeri. Deres mangel på kvalifikationer til at løse den EGENTLIGE opgave, fører til, at de alle sammen ender med at diskutere etableringen af virksomhedens personale-cykelskures placering og arkitektur.

1 kommentar:

  1. Hej Jørn,

    Sjov kommentar. Og du har ret: Hvorfor alt det snak om noget, som i værste fald vel er et lille problem (måske er det intet problem).
    Men når vi beklager os over denne type sager, der bliver blæst op, så skal vi blot huske, at såvel politikere som JOURNALISTER skal bebrejdes. Det er i vid udstrækning sidstnævnte, der løfter små sager op til store problemer.

    vh. Per Lau Jensen

    SvarSlet