fredag den 21. august 2009

Burka - agurk.

Burkaforbud, Burkaudvalg! Alt dette palaver om dette - ret beset - relativt ligegyldige emne, fik mig til at tænke på organisationsteoretikeren Parkinson.

Han udviklede en række små teorier om, hvordan administration kan løbe af sporet. Den jeg kom til at tænke på hedder "Cykelskur-teorien". Den går i korthed ud på, at man sætter en flok ukvalificerede personer til at udføre et større byggeri. Deres mangel på kvalifikationer til at løse den EGENTLIGE opgave, fører til, at de alle sammen ender med at diskutere etableringen af virksomhedens personale-cykelskures placering og arkitektur.

Divus Madsen er død! Divus Madsen længe leve!



Egolands hovedperson – Divus Madsen - er ikke mere. Trist, virkelig trist. For han gav os så meget. Meget at tænke over og meget at grine af.
I 25 år har han spiddet småborgerlighed, intolerance og politisk tåbelighed. Divus Madsen var/er Gud! Han var os alle sammen, ligesom vi alle sammen er Divus Madsen. Denne lille fede klovn var vores spejlbillede, som vendte aktuelle emner på en måde, så man gav det ”a second thought” - eller på dansk: Vendte skråen en gang til - og så tingene i et nyt lys, som mange gange fik en til at trække på smilebåndet. Han var vores allesammens Gud. Han gjorde elskværdigt opmærksom på, at det er lidt latterligt, at x antal kulturer og folkeslag tager patent på ham (Gud) og hævder at netop deres er den ”sande og eneste”. Fordi de gør det, er der nogle andre der slår dem ihjel, fordi de siger det samme som dem selv, men ikke helt udtrykker det på samme måde og det er gudsbespottende og må mindst koste livet.
Divus Madsen har slået sit slag i bolledejen i 25 år og lige meget hjalp det. Dermed har han faktisk understreget sit budskab.
Æret være hans minde!

søndag den 16. august 2009

Birte Rønn Hornbech, demokratisme, autonome og politi.

Min mor havde et humoristisk udtryk for at stå i en situation, som man troede var klaret i en håndevending, men som viste sig at have uforudsete dimensioner: ”Hjælp, hjælp. Jeg har fanget en bjørn og nu vil den ikke give slip på mig”.

Problematikken omkring de irakiske asylansøgere passer vist på mange måder til det udsagn.

Det er netop blevet konstateret, at der ikke er nogle fortilfælde for den situation, at forskellige forhold gennem tiden, har ført til, at afviste asylansøgere har fået børn der er blevet helt op til 7 -8 år her i Danmark. Men i stedet for at indrømme, at her er der et problem det er nødvendigt at forholde sig praktisk til, sætter regeringen ”kikkerten for det blinde øje” og proklamerer, at hvis ikke samfundet skal bryde sammen er det nødvendigt at fastholde lovginingen (som i øvrigt strider mod internationale konventioner og henstillinger). En panikreaktion, som ikke løser nogen problemer. Jeg har ingen anelse om, hvor længe den danske regering kan spille EU på næsen og undgå at rette sig efter de fælles regler. Det er sådan set også ligegyldigt

Få dog rettet den lovgivning til, og af hensyn til de børn der er i klemme, gerne med tilbagevirkende kraft!

Til held for vores integrationsminister vises programmet ”Ugen igen” kun på Københavns lokalstation TV Lorry. Det var ærlig talt ynkeligt at se og høre hendes noget monotone forsvar for rydningen af Brorsons kirke. Uden at hun behøvede at nævne det, skinnede hendes tilknytning til politiet igennem i hendes meget ensidige vurdering af affæren. Når hun så også nedværdigede sig til at kalde demonstranterne – over en kam – for autonome var skuffelsen komplet. Der var mange andre, det er sikkert og vist. Der var repræsentanter for et bredt udsnit af befolkningen. At meningen med den slags udsagn er at berolige det ”bedre borgerskab”er jo så gennemskueligt, at det tangerer det pinlige. Regeringens afhængighed af Dansk Folkeparti er efterhånden ret skræmmende. Det begynder at minde om halen der logrer med hunden. I samme åndedrag, som denne ”beroligende” bemærkning taler Birte Rønn Hornbech om ”demokratisme” og Grundtvigske idealer. Hun påstår, at hun bekæmper det første og kæmper for det sidste.

For mig ser det nu nærmest ud til at være tvært om!


Jørn E.