Min mor havde et humoristisk udtryk for at stå i en situation, som man troede var klaret i en håndevending, men som viste sig at have uforudsete dimensioner: ”Hjælp, hjælp. Jeg har fanget en bjørn og nu vil den ikke give slip på mig”.
Problematikken omkring de irakiske asylansøgere passer vist på mange måder til det udsagn.
Det er netop blevet konstateret, at der ikke er nogle fortilfælde for den situation, at forskellige forhold gennem tiden, har ført til, at afviste asylansøgere har fået børn der er blevet helt op til 7 -8 år her i Danmark. Men i stedet for at indrømme, at her er der et problem det er nødvendigt at forholde sig praktisk til, sætter regeringen ”kikkerten for det blinde øje” og proklamerer, at hvis ikke samfundet skal bryde sammen er det nødvendigt at fastholde lovginingen (som i øvrigt strider mod internationale konventioner og henstillinger). En panikreaktion, som ikke løser nogen problemer. Jeg har ingen anelse om, hvor længe den danske regering kan spille EU på næsen og undgå at rette sig efter de fælles regler. Det er sådan set også ligegyldigt
Få dog rettet den lovgivning til, og af hensyn til de børn der er i klemme, gerne med tilbagevirkende kraft!
Til held for vores integrationsminister vises programmet ”Ugen igen” kun på Københavns lokalstation TV Lorry. Det var ærlig talt ynkeligt at se og høre hendes noget monotone forsvar for rydningen af Brorsons kirke. Uden at hun behøvede at nævne det, skinnede hendes tilknytning til politiet igennem i hendes meget ensidige vurdering af affæren. Når hun så også nedværdigede sig til at kalde demonstranterne – over en kam – for autonome var skuffelsen komplet. Der var mange andre, det er sikkert og vist. Der var repræsentanter for et bredt udsnit af befolkningen. At meningen med den slags udsagn er at berolige det ”bedre borgerskab”er jo så gennemskueligt, at det tangerer det pinlige. Regeringens afhængighed af Dansk Folkeparti er efterhånden ret skræmmende. Det begynder at minde om halen der logrer med hunden. I samme åndedrag, som denne ”beroligende” bemærkning taler Birte Rønn Hornbech om ”demokratisme” og Grundtvigske idealer. Hun påstår, at hun bekæmper det første og kæmper for det sidste.
For mig ser det nu nærmest ud til at være tvært om!
Jørn E.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar