fredag den 21. august 2009

Divus Madsen er død! Divus Madsen længe leve!



Egolands hovedperson – Divus Madsen - er ikke mere. Trist, virkelig trist. For han gav os så meget. Meget at tænke over og meget at grine af.
I 25 år har han spiddet småborgerlighed, intolerance og politisk tåbelighed. Divus Madsen var/er Gud! Han var os alle sammen, ligesom vi alle sammen er Divus Madsen. Denne lille fede klovn var vores spejlbillede, som vendte aktuelle emner på en måde, så man gav det ”a second thought” - eller på dansk: Vendte skråen en gang til - og så tingene i et nyt lys, som mange gange fik en til at trække på smilebåndet. Han var vores allesammens Gud. Han gjorde elskværdigt opmærksom på, at det er lidt latterligt, at x antal kulturer og folkeslag tager patent på ham (Gud) og hævder at netop deres er den ”sande og eneste”. Fordi de gør det, er der nogle andre der slår dem ihjel, fordi de siger det samme som dem selv, men ikke helt udtrykker det på samme måde og det er gudsbespottende og må mindst koste livet.
Divus Madsen har slået sit slag i bolledejen i 25 år og lige meget hjalp det. Dermed har han faktisk understreget sit budskab.
Æret være hans minde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar